Indenfor den sidste månedstid, har jeg været gæst i Sæby, min hjemby, et par gange. Jeg flyttede fra Sæby et par måneder før jeg blev 19 år – for over 9 år siden (shit jeg er ved at være gammel) – et par år senere flyttede mine forældre også, så jeg havde ikke længere mine “hjem-ture” til Sæby længere. Siden da har mine besøg til Sæby været sparsomme, og min fornemmelse af at være “hjemme” i Sæby er pist forsvundet.

Alligevel er der ting der (heldigvis) bliver ved med at være der, og som minder mig om tiden da jeg boede i Sæby. Lanternen her f.eks. Dér var man hvis man var sej (læs: over 18 år), hvis man kendte dørmanden eller hvis man var god nok til at snyde. Det var jeg aldrig. Lignede en på 13 år, uanset hvor meget makeup jeg tog på. Og så kendte jeg ingen dørmænd. Jeg var på DT (diskotek Down Town) i stedet, en spytklat derfra, hvor vi alle sammen sparkede til skoletaskerne inden vi gik ind. 9.-10. klassefesterne var helt perfekte. For mig som 15 årig. Da jeg begyndte på gymnasiet i Frederikshavn var det ikke længere fedt at være i byen i Sæby, og derfor kan I så regne ud, at mine ophold på lanternen efter jeg passerede de 18 år var/er sjældne. Jeg tror egentlig mine besøg på lanternen kan tælles på én hånd. Ok, så måske to da. Her gang jeg går derind smiler jeg ekstra meget til dørmanden og tænker “HA! Jeg MÅ faktisk godt være her”.

img_20140308_164428

Lidt Sæby insider anbefalinger

Jeg aldrig har nævnt, at jeg altså ikke har nogle økonomiske fordele ved at anbefale jer diverse spise- og underholdningssteder. Det er også derfor der ingen reklamer er på bloggen. Muligvis at der kommer det senere, og så vil jeg informere jer om det. Men for nu, anbefalinger i Sæby, helt for egen regning:

Hvis du skulle svinge træbenet forbi Sæby, og er du blevet lidt fiske-sulten, så synes jeg du skal spise på Jacobs fiskerestaurent  (tidl. Jensens fiskerestaurent). Her skal du bestille den overdådige fiskebuffet, som indeholder alt hvad du kan komme i tanke om. Buffeten er også velegnet til børn.

img_20150719_114425

Selvom butikkerne har lukket, tidlig morgen, eller sen aften, så har Sæby bibliotek åben. I selvbetjeningstiden kræver det et lånerkort, men ellers er der fri adgang. Her er underholdning til både store og små. Ved siden af biblioteket ligger Sæby Svømmebad. Jeg synes personligt kun svømmehallen er værd at besøge hvis du har børn, men der findes også en decideret wellness afdeling (børn nægtet adgang) hvor du finder varmtvandsbassin osv.

img_20150719_154948

Om sommeren er der fut i turismen i Sæby. Der er dejlig strand med tilhørende ishus(e), mini koncerter på “torvet” og andet gøjl. Om efteråret……..

img_20140308_154741

lidt en anden snak ;) Men hyggeligt, dét er der!

Skriv en kommentar