For lidt over en uge siden, gjorde jeg noget ved de tanker jeg har gået rundt med siden “diagnosen” på Novo. Jeg manglede en at spørge, dele eller en som kunne fortælle mig hvad han/hun gør, som står i samme situation. Derfor skrev jeg dette opslag på facebook:

Jeg har efterfølgende skrevet med en håndfuld meget forskellige mennesker, som alle sammen har været med til at give mig mere viden omkring øjet, og det vi skal gå i møde.

Det var rart for mig at opleve, at mange af de tanker jeg selv har haft, blev sagt højt af nogle mennesker som har været det samme igennem. Og som i øvrigt jo ikke kendte mig. Jeg er virkelig taknemmelig over at de sociale medier også kan give, og bruges til, noget værdifuldt. Jeg fik besøg af en rigtig sød Coloboma-mor, som sagde til mig: “Hvis vi nu skal se på det lidt på hovedet, så er det helt rigtigt at det er OS der har fået vores skønne drenge – for dén her opgave, den kan vi godt magte!”

Og dét kan jeg :) Men jeg vil til evig tid bekymre mig.

Til Novos (lidt forsinkede) 5 måneders vaccine i denne uge, fik jeg lavet en aftale med min egen læge at hun vil give Novo en børneundersøgelse hver gang han er i lægehuset. Næste gang formentlig ikke før hans 1 års vaccine. Vi skal holde særligt øje med hans motoriske udvikling, om der er asymmetri nogle steder, og om han bliver ved med at flytte sig efter ting i rummet. Jeg vil være ekstra (ekstra) opmærksom på motorikken, fordi det netop var dét vores nye legekammerat havde nogle udfordringer med.

Men altså, denne 5. måneders undersøgelse altså bestået med bravour! Han kigger, triller og griber som han skal. 9,26 kilo fordelt på 71 centimeter. Ikke så sært at mine arme er lidt trætte engang imellem.

IMG_20170112_114512-COLLAGE