Med to børn under 4 år har jeg nu for alvor opgivet at være det perfekte overskudsmenneske 24/7. Det sker bare ikke, i hvert fald slet ikke uden lidt snyderi.

Derfor har jeg besluttet at handleri (især med børnene) kun foregår minimalt, og at alt primær handel fremtidigt foregår ved hjælp af nemlig.com. I dag er vores 3. handel, og jeg er allerede meget begejstret. Og det er ikke fordi det har været fuldstændig smertefrit, der har f.eks. været en levering som ikke kom indenfor den time vi havde angivet – men en sød kundeservice dame ringede og gav os 100 kroners rabat på næste handel. Perfekt!

Hvorfor nemlig.com?

Største fordel er klart at jeg ikke skal ud med barnevogn/klapvogn og handle ind til en uge. Eller faktisk sker det aldrig, for der kan slet ikke være så mange varer i barnevognen, og jeg gider ikke trække rundt med en vogn ved siden af også. Derfor sker der det, at jeg i stedet handler tre-fire-fem gange om ugen, uden madplan, og hvis jeg så tilmed er sulten når jeg går rundt, så putter jeg alt for meget, og alt for usundt, i vognen.

Når jeg har købt ind synes jeg selv at jeg er ret dygtig. Så en enkelt snack eller to, MÅ der købes til mig selv, som “tak for hjælpen – det var så lidt”. Det bliver til tre-fire-fem snacks om ugen plus det løse.

  1. Nu bliver jeg tvunget til at lave madplan, kan selv bestemme hvor sund eller usund den skal være
  2. Handler kun de snacks der skal bruges til fredagsguf
  3. Leveringsmanden klager ikke over de fem liter mælk han skal slæbe på
  4. Jeg er begyndt at læse avis (jo vel, BT, men det er da også en avis?), fordi den kommer gratis med i bunken. Plus en ekstra gave (i sidste uge var det juice, denne uge er det noget krydderi af en art)
  5. Når jeg så alligevel har glemt et eller andet, så kan jeg bedre overskue kun at skulle handle én vare sammen med børnene. Ja og det kan de også.

Så hvis du har samme indkøbs-problem som mig, så vil jeg anbefale nemlig.com! :)

Skriv en kommentar