Jeg kender verdens sejeste journalist, Louise Witt, som fornyligt postede et faktastisk indslag om halloween. Jeg har fået lov til at dele det med jer:

”Jeg er så træt af børn, der bare står og tigger slik uden for min dør til Halloween”, sagde en af mine ældre kolleger en dag. ”Hvis de så bare kunne underholde med en sang eller noget – så ville jeg hellere give dem slik. Lidt ligesom til fastelavn”, opfordrede han.

God idé, tænke jeg. Straks kværnede det oppe i hovedet med et forsøg på en ny Halloween-udgave af sang-klassikeren ”Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have osv.”

Sådan her blev den (se nedenfor). BRUG og DEL den endelig, hvis jeres unger også synes, det kunne være sjovt – og giv mig lige et praj, hvis I gør den bedre eller finder på flere vers. Tænk, hvor hyggeligt kunne det ikke lige være at kunne sige, vi startede en ny (dansk) Halloween-sang-tradition?! Happy Halloween;) 31. oktober

Halloween
Gys og grin
Godter gør os glade
Hvis vi ingen snolder får
Så laver vi ballade

ps. Minions-græskarene var et halloween projekt sidste år. De endte med at rådne i vindueskarmen, fordi malingen aldrig tørrede. Må prøve noget andet i år :)

Skriv en kommentar