Forfatter

Marie-louise

Browsing

Siden sidst, har Novo været til hoftescanning. Scanningen viste at vinklen på hofteskålen ligger indenfor normalområdet, men grænser lige op til at det “kritiske” område. Derfor skal vi til et nyt tjek næste år – fordi vi i Danmark har et system hvor man bliver passet på. Vi føler os heldige, at alle vi har mødt i sygehusvæsenet i forbindelse med Novo, har mødt os med stor forståelse og medmenneskelighed. I dag har vi været til ny øjen-kontrol. Efter Novo er begyndt at gå, har han stort set aldrig været uden blå mærker. Det må man godt have. Især som baby/tumling. Novo har bare ALTID et blåt mærke i hovedet, lige over højre øje. Ikke det samme blå mærke naturligvis. Men aldrig er det blå mærke helt væk, før der kommer et nyt. Det seneste blå mærke, kommer sig af, at han bogstaveligtalt går ind i en åben dør. Skæbnen…

Jeg har besluttet at det skal være slut med at vores lejlighed lider under at vi drømmer om at flytte. No har sovet på vores soveværelse siden fødslen, han sover igennem (og nu hvor jeg skriver det ned, vågner han sikkert 117 gange i nat – sådan er det altid), og Mynthe mangler tryghed om natten. Af egoistiske årsager håber vi på at det vil gøre en forskel at børnene får et deleværelse. Men det er et projekt, og det kræver som minimum en form for køjeseng. Jeg har været i tænkeboks, og gravet lidt inspiration frem: Vi har en stokke sleepi som vi er rigtig glade for, så samtidig skal vi have bevaret den på en måde. Hvis du har et forslag eller selv har lavet en genial løsning, så send den gerne min vej, inden jeg går i krig.

Hvis du sidder og savler lidt over bacon isen her fra Aarhus Street food, “popsicle”, så vil jeg venligst anmode dig om at tisse på en pind, mæ det vuns! 😝 For et par uger siden, blev jeg spurgt af en semi fremmed om jeg er gravid…….Og til jer som eventuelt måtte have samme spørgsmål: tak fordi du IKKE spurgte…. Jeg er ikke gravid. Ok, indrømmet, mine dage som hjemmegående har jeg måske forsødet en smule. Og selvom det kunne være befriende at være totalt ligeglad, så er jeg det nok ikke helt alligevel.  Planennu er så, om hele min garderobe skal en tur igennem “for tyk” møllen, eller om en kur er vejen frem. Ordet “kur” får mig allerede til at hungre efter slik. Det bliver op af bakke.

Hvis du har været fast læser, ved du at jeg har været stille. Min projektansættelse er ved at være slut, og et nyt kapitel skal begyndes. Men før det skal det, bliver jeg nødt til at sætte mig ned, og finde ud af hvad jeg så skal 😊 Michael har fået tilbudt et job han ikke kunne sige nej til, og derfor har vi sjovt nok begge sidste dag på job, samme dag. På fredag starter en ny hverdag for ham. Og hvad skal jeg så? Skal jeg være “almindelig” grafiker i en stor virksomhed? Skal jeg arbejde med hjemmesider igen? Skal jeg prøve noget helt andet? Jeg aner det ikke  Kom gerne med gode råd (og et job tilbud ✌️, tak!)

Jeg ved at den har været længe undervejs – men nu er den her altså! Rapport og anbefaling af Tropical Island. Lyder det bekendt? Vi har også været der før, og jeg har skrevet om det her. Denne gang med to børn, sommerhus lige ved siden af, og (siden sidst) nu med udendørs (varmt) vandland også. Vi er stadig lige så glade for det, som vi før har været – ja hvis ikke gladere! Vil du undgå transport til og fra Tropical Island? Lej et af sommerhusene fra Nova sol, lige ved siden af. Vi kunne gå til og fra badelandet på fem minutter. Det gør det også meget nemmere for os voksne at smutte derover, når børnene er puttet. Ja altså, imens bedsteforældrene bliver hjemme og holder øje med ungerne ;) Sidst lejede vi et hotel værelse i den nærmeste landsby. Det vil jeg ikke anbefale dig. I hvert…

Jeg har været væk fra bloggen, men jeg er på vej tilbage. Hav tålmodighed med mig. Jeg har gang i virkelig mange spændende ting, som jeg glæder mig til at fortælle jer om. Indtil nu, har energien bare ikke været der. Her en lille flig om hvorfor: Faktisk, så ved jeg jo godt at jeg ingen reelle problemer har. Jeg har tag over hovedet, en dejlig mand og to skønne børn. Vi har mad på bordet, og alt er dejligt. Men jeg kunne virkelig godt bruge noget mere søvn. Novo har nu i flere uger (føles som måneder, men jeg er bange for at det ville være en overdrivelse – men det føles sådan!) sovet helt forfærdeligt dårligt. Han bliver lagt klokken 19.00, men er oppe og meget vågen ca. hvert tredje kvarter, hvor jeg tilsidst “giver op” og ligger mig i sengen med ham klokken 23.00. Resten af natten…

Påskeferien stod i nybyggeriets tegn. Ja altså, det vil sige, vi var ude at se på byggeudstilling i både Solbjerg og Horsens. 16 forskellige huse, 13 forskellige byggefirmaer: Egebæk Byg, Eurodan Huse, Finn Mortensen Huse, Huscompagniet, Hybel, Menzer & Kristensen, Milton Huse, Vesterbo Huse, Lasse Larsen byg, KFS boligbyg, 2-planhuset, FBA huse og Benée Mit drømmehus! Vi bor i en lækker lejlighed i Aarhus. Placeringsmæssigt kunne vi ikke ønske det bedre. Men vi ønsker os en have, og noget mere plads. Vi har før været afsted hus Hybel i Horsens, det har jeg også skrevet lidt om her. Men nu er vi altså kommet lidt tættere en beslutning. I hvert fald hustypemæssigt ;) Kun ved ét af husene, var min udmelding til Michael efter første gennemkig “Hvis jeg boede her – så ville jeg være et lykkeligt menneske!”. Ja jaaaa, jeg ved jo godt at det ikke er den eneste sandhed. Men altså klart virkelig glad ;) Min hus…

(Dette indlæg indeholder affiliatelink) AFTENENS AFSNIT Sidste afsnit er sat igang! Først om afsnittet: Stuen er finalen, og jeg synes overordnet set, at alle par gør det rigtig godt. De har knoklet i mange uger, og de er med garanti trætte hver og én. Alle har fortjent en form for præmie, og jeg håber at alle føler at de har fået det ud af programmet, som de ville. Jeg er vild med Kirstine og Mikkels (blåt hus) bord, sofaen hos Anne og Todd (grønt hus), gulvlampen hos Marianne og Steen (gult hus) og alle de kreative tiltag hos Cecilie og Jonas (rødt hus). Og jeg har SÅ meget lyst til at gå igang med vores egen lejlighed, for det er alt for længe siden at vi har haft et projekt. Nuvel, Michael er måske ikke helt enig. Og tiden er måske heller ikke til det ;) Er jeg stadig ked af at…

Som I måske husker, startede jeg på nyt arbejde i denne måned. Men hvad går jeg egentlig og laver, og hvad er det meningen at jeg skal lave? Mine arbejdsopgaver Jeg arbejder sammen med ham her: – og sådan en video drømmer jeg om også at lave for ham. Altså en ny :) Pt. er jeg en elendig telefonpasser – jeg har ikke rigtig styr på viderestillingen. Altså, men det får jeg!! Og det er meningen at jeg bliver sej til det! Telefonpasser tjansen. Når telefonen ikke ringer skal jeg: Lave photoshop arbejde Lave indhold til sociale medier – ud fra eksisterende materiale samt producere små webklip fra foto optagelser Skrive og sende nyhedsbreve ud Redigere Video Udarbejde grafisk materiale til 360Eyeworks og til fotografhuset Her ud over magasin layout og webdesign Kontoret ligger i Navitas bygningen, på havnen i Aarhus: Og nogle dage kræver det altså liiiiige lidt ekstra…

Som jeg skrev forleden, så har jeg været hos fotografen for at få taget fotos af børnene. Jeg mangler ordentlige billeder af begge børn – samlet. Og det var ikke nogen nem opgave! For Mynthe var ikke rigtig samarbejdsvillig, og Novo var ret begejstret for at få undersøgt hele fotostudiet, i stedet for bare at sidde og se sød ud ;) Men den allervigtigste grund, til smukke billeder netop nu, var især for at få et portræt af Novo. Jeg vil så gerne, at jeg ikke pakker hans øjenfejl ind i filtre og andet stads. Jeg mangler et billede som viser HAM, som han er, og det har jeg fået. Et virkeligt smukt et af slagsen. Det har i lang tid været svært for mig ikke at have skyldfølelse. Og nu tænker du måske, skyld i hvad? Jeg har selv et dårligt øje. Det er bare ikke visuelt synligt. Og…