Vi arbejder nu på tredje dagen her i sommerhuset. Og når jeg siger vi, så mener jeg egentlig “jeg”. For der er ikke meget samarbejde her i huset. Jeg er nemlig alene afsted med begge unger, og jeg er da helt sikker på at jeg skulle hilse og sige at de savner deres far ;)

image-20170122_192416

Køreturen var klart det værste. Måtte gøre hold en håndfuld gange, fordi Novo simpelthen skreg så meget at hverken My eller jeg kunne høre hvad vi selv tænkte. Klokken endte med at blive langt over Mys sengetid inden vi nåede frem til det iskolde sommerhus. Hun faldte i søvn foran brændeovnen – senere bar jeg hende ind i seng.

image-20170122_215302

Dagene herefter er ellers gået OK, bedre end forventet. Jeg har udvidet mit “vikle-stash” som det hedder i vikle-verden, så jeg nu har en vikle som er lidt kortere, og beregnet til f.eks. rygbindinger. Det er meget rarere for mig, f.eks. når jeg skal lave mad.

IMG_20170123_115358-COLLAGE

Ud over at give far lidt alenetid, så er vi også i sommerhus fordi vi for alvor skal have arbejdet på at gøre My blefri. Og jeg tør måske godt love at den mission vil lykkedes. Hun har ikke haft et eneste uheld siden vi kom søndag. Hun har stadig natble, men den har jeg ikke tænkt mig at tage fra hende, før den er tør mange dage i træk.

20170125_095326-ANIMATION

Vejret har været lidt skiftende, regn om natten, skyet eller lidt solskin om dagen, men fælles for det hele; pisse koldt. Det forhindrede ikke My i at spørge efter badedragten, da vi var ude at gå ved stranden…. Måske vi her har en kommende vinterbader?IMG_20170123_090805

 

Skriv en kommentar